GFUliselund

Live Rollespil Fredag d. 300905

Skrevet af GFU, 19.09.2005
Nyheder >>

Fredag d. 300905 kl 14.30 bydes der igen på et kæmpe Live Rollespil på det grønne område ved Klubben !

Vi får denne dag besøg af et par af de andre Fritidsklubber i Kommunen, så det bliver helt sikkert en hel fantastisk dag !

Rollespillet forventes helt sluttet kl. 17.45 og alle forældre, søskende mv. er MEGET velkomne til at kigge forbi for a se hvordan det foregår - og det ER meget spændende :-)

Nedenfor kan I se et mindre rollespilsscenarie, så I ved lidt om det der foregår :

I Mortia Mérè

For at gøre en meget lang historie kort spiller vi dette spil i en verden fuld af væsner, trolddom og magi.

Vi spiller i nordpå i denne verden i et rige styret af senatet i Ragnhøj. Ragnhøj er menneskets kæmpe bastion. Det er en enorm borg som ligger i byen Ragndal. Mennesket, elverne og dværgene har længe levet i et sammensluttet samfund præget af en lang og fredfyldt alliance.

For at beskytte og opretholde lov og orden har man uddannet hære i mange år og senest i den 11. Periode, som man kalder tiden, er det det 11. Armé som er de mægtigste og stærkeste soldater vores verden nogensinde har set.

Byen Ragndal ligger i en dal som munder ud i en slugt der leder en snese mil til den næste by som er næsten ligeså stor som Ragndal. Denne by hedder Qaltuga og er en handelsby hvor folk kommer rejsende fra nær og fjern for at gøre en god handel. Det var også helt her til denne her by at Morto nåede med sit første angreb.

Morto er viking og kommer nordfra. Han er fast besluttet på at indtage Ragnhøj der jo eftersigende er uindtagelig. Første gang da han nåede at indtage alle byer helt til Qaltuga blev han til sidst overvundet og drevet tilbage til hans hans havneby ved navn Mortia Mere. Men nu mens Kelton, en lille landsby op til Mortia Mere, holder deres årlige høstfest sker der ting og sager igen hos Morto. 

Mens Keltons borgere forbereder deres høstfest og hylder hinanden for deres sejr og tilbagedrivelse af Mortos hær, sker der imidlertidig ting og sager i Mortia Mérè. Morto er i vildrede, hans styrke er nu svagere end nogensinde før, men trods nederlaget er hans moral stadig høj og han mener at det endelige angreb, som skal placere ham på tronen i Ragnhøj, står for en snarlig fremtid. Han er igen begyndt at opruste, men er skuffet og soldaternes dårlige moral pga. nederlaget.

Vagtposter og kraftige besværgelser beskytter broen over Tariq og skibene er ikke i god nok stand til at sejle op ad floden.

Morto er velvidende om Keltons høstfest og hans spejdere har fortalt ham om de stigende antal tropper der står på bymurene i Kelton.

Det 11. Armé står som et stærkt symbol og de er langt stærkere end selv de stærkeste vikinger. Morto mener også at selvom det nok var nu der skulle angribes, så ville han aldrig kunne nå at mønstre en så stor hær.

“Andre metoder skal findes, hvis vi skal undgå et nederlag som sidst” har morto sagt. Han er for nylig kommet i besiddelse af oplysninger om at selve Drago Munek, en af de mest magtfulde i det 11. Armé. Det rygtedes at han er en af trænerne og en af de få tilbageværende af alierne. Alierne er et bestemt folkefærd velsignet med langt liv og som stammer fra alliancens begyndelse. Udover at være ekstremt magtfuld er han også et vigtigt element og har en væsentlig betydning for hele det 11. Armé.

Med ny tankegang og mere strategisk krigsførelse er Morto kommet til oplysninger om at sortelverne er utilfredse med afviklingen af krigen. Goblinerne er også blevet enormt stærke og Morto ser potentielle allierede i de to grupper.  

Inden høstfesten har man fået arrangeret et møde med sortelverne og det har resulteret i en aftale om at sortelverne skal genindtage Kelton og opmagasinere deres landbrug således at man kan bruge Kelton som brohoved videre.

Så under høstfesten overraskede sortelverne og gobelinerne Menneskerne og besatte Kelton. Mange af byens borgere døde en forfærdelig skæbne og kun få nåede at flygte.

Drago Munek som på det her tidspunkt var rejst tilbage mod Ragndal blev taget til fange under mystiske omstændigheder og man har ikke set noget til ham andet end rygter om at han er blevet taget til Mortia Mere.

Det siges at han skulle have taget mange med i faldet, men at han var blevet overrasket. Det undrer utrolig mange eftersom rygterne om hans storhed altid gik før ham.  

Nu i Mortia Mere bliver han presset til at udøve ond magt til fremmelsen af Mortos hær. Ingen ved hvordan han bliver holdt fanget man har kun opfanget meddelelser om hans tilfangeskab.

Morto har nu fundet sin alliance hos sortelverne og gobelinerne og der forhandles i øjeblikket. Morto er nu i gang med at finde en måde at fjerne troldommen der omkredser broen, således at han kan begynde sin fremrykning af sit krigsmaskineri.

 

 

 

 

Tilbage